Af Benjamin Damon
Da Claes Bang i 2017 vakte opsigt i både hjem- og udland for sin forrygende præstation som museumskurator i Ruben Östlunds The Square, var det tilsyneladende også noget, den italienske instruktør Giuseppe Capotondi bed mærke i. Han har nemlig hyret danskeren til at spille en rolle, der minder betragteligt om den i sin nyeste film, Picture of Lies.
Vi introduceres i filmens begyndelse til James Figueras (Claes Bang), som er i gang med at imponere en gruppe amerikanske turister i Milano med, hvor nemt han som anmelder kan influere andre menneskers holdning til kunstværker. Det bliver hurtigt tydeligt, at han besidder evner i at fordreje sandheden – et tema, som skal vise sig at være gennemgående i filmen.
Det er en ganske underholdende indledning, men det går hurtigt ned ad bakke herfra. James bliver efter sit foredrag opsøgt af en ivrig tilskuer ved navn Berenice Hollis (Elizabeth Debicki). De udveksler et par ord med hinanden, og i næste scene har de hed sex. Det er en voldsomt uskøn overgang, og man køber den ikke rigtigt. Men så er vi da i gang.
På trods af kun at have kendt ham i få timer, siger Berenice i samme omgang ja til at ledsage James til hans vens gigantiske sommerhus ved Comosøen. Her bor kunstmogulen Joseph Cassidy (Mick Jagger), og han har en opgave til Mr. Figueras. Han skal stjæle et maleri fra den sky og mytiske kunstner, Jerome Debney (Donald Sutherland), som bor i en lille hytte på Cassidys grund. Til gengæld får James et interview med Debney – noget, som vil vække opsigt verden over. En oplagt mulighed for at rette op på en noget blakket fortid, som James stadig bakser med gennem et overforbrug af piller. Herfra begynder dramaet så småt at udfolde sig, og vi glider over i en mere action-præget sidste halvdel.
Picture of Lies er på mange måder en dialogbåret film. Eller, det vil sige, det ønsker den i hvert fald at være. Problemet er, at dialogen ikke er særlig velskrevet. Den virker søgt og for smart til sig selv. De fire karakterer taler nærmest i kodesprog til hinanden i en sådan grad, at man egentlig ikke rigtig forstår, hvad de snakker om. Ved de det mon selv, når de kloger sig på forholdet mellem kunst, kritik og alt derimellem? Det bliver ikke bedre af, at Capotondi tilsyneladende insisterer på at proppe et utal af klichéfyldte og halvkomiske gloser ind – som når Berenice kalder James for ”slick”, eller han kalder hende for ”pumpkin”. Yikes.
Alt er ikke skidt, for Sutherland tilføjer naturligvis en vis charme, og Jagger er overraskende velcastet i rollen som excentrisk rigmand. Både Bang og Debicki leverer egentlig også fine og velspillede præstationer, men man sidder hele tiden med fornemmelsen af, at de simpelthen fortjente et bedre manus. Deres karakterer fremstår hule og intetsigende, og ingen af dem bliver for alvor interessante. Måske mest af alt fordi det bare virker som en noir-thriller-fortælling, man har set før.
Instruktør Giuseppe Capotondis præg på filmen er tæt på anonymt. Bevares, billedsiden er pæn, og det tekniske niveau er generelt set ganske upåklageligt. Sagt med andre ord er der på sin vis ikke noget i Picture of Lies, som for alvor er dårligt. Der er bare heller ikke noget, der for alvor er godt. Man kan vel godt forlange mere end bestået med så fornemt et cast?
Kommentarer